På tredjedagen for den nye SMS rådgivning talte en af rådgiverne med en 12 årig pige. Da samtalen skulle til at slutte sagde pigen: “Må jeg lige sige noget?”
“Ja selvfølgelig. Hvad vil du sige?” svarede rådgiveren. “Jeg vil bare fortælle, at jeg er så glad for, at i har åbnet denne her SMS rådgivning. Jeg har villet kontakte jer længe, men jeg har ikke trude ringe, og jeg kan kun bruge computeren på skolen. Så først nu kan jeg komme til at snakke med jer”.
Resultat: SMS rådgivningen er det hurtigst voksende medie i BørneTelefonens historie, og mediet er kommet for at blive.
Charlotte Smerup  (Børnefaglig konsulent)